Efter at have startet egen virksomhed, er jeg begyndt at benytte en coach i Aalborg som skal hjælpe mig med min personlige udvikling. Det er ideen at hun skal hjælpe mig med at overkomme de stopklodser som jeg ubevidst har sat op, samt blive bevidst om hvad jeg gerne vil.
Det sjove er, at hver gang jeg har fortalt nogen om det er de faktisk blevet interesserede og har været meget positive. Det er nok ikke så tabubelagt som jeg havde frygtet 
Som musiker er det nogen gange svært at komme frem, især hvis man ikke vil tage det sure med det søde. Jeg har en bekendt, som i længere tid prøvede at komme frem i rampelyset, men aldrig helt slog igennem. Det var han i starten ikke helt glad for, men i dag kender han ikke noget bedre end at spille til folks fester osv. Han er en sindssyg dygtig musiker og betager virkelig folk til de forskellige arrangementer han hyres til. Han er rigtig god til at spille bryllupsmusik og får nylig blev han så tilkoblet et eventbureau, som gør at hans weekender det næste halve år, er helt fyldte. Oven i købet, er han endda med i ret populært kopiband, så konen ser ikke så meget til ham for tiden.
For nylig skulle jeg så med til et bryllup hvor han skulle spille, for at hjælpe med opstillingen og akustiken. Da han er min ven, ville jeg selvfølgelig gøre det gratis, også fordi det jo er interessant at se hvad det gik ud på det hele, men han insistere på at give mig et lækkert sæt tøj, så vi kan se ens ud til brylluppet. Festen forløb fantastisk og selvom vi først var hjemme sent på natten, var det fest at opleve det nærvær, som musikeren og “publikum” har sammen til sådan et intimt arrangement.
Som du kunne læse tidligere, var det lige ved at stoppe mit seneste projekt, at jeg ikke kunne finde en stabil leverandør af køletransport. Det er nu en saga blog og jeg kan koncentrere mig om salgsarbejdet, så håber jeg at alle dem der på forhånd har vist interesse også er det, når regningen nu skal betales 
Richard Hollingham
Presenter, Grænser
På kanten af en øst London Tag står en stadig jasket mand. Våben fremstrakt, regnen piskeslag på hans ansigt og kaskader ned hans skæg på sopping tøj.
I hver hånd, han er indehaver af en skaal indeholdende lille metal digler, han grins som regndråber ping mod containere.
Bare en anden dag på kontoret for University of East London videnskabsmand Bruce Moffett og perfekt vejr til at undersøge biologiske egenskaber af regn.
Tanken om, at bakterier i skyerne forårsage regn kan ved første, rank som et af de mere bizarre videnskabelige teorier.
Men i de seneste 25 år en lille gruppe af forskere har været studerende rolle bakterier i skyerne kunne spille i vores vejr og med papirer offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter, er bevis for, at de 're ret er begyndt at stable op.
"Det tager noget i retning af en kvart million regn dråber til at gøre en liter," Moffett shouts mig gennem vinden.
Heldigvis har vi don 't brug for en liter. "I 've nødt til at sikre mig, at jeg har en raindrop i hver." Og så er det 's tilbage til laboratoriet for at se hvad der ' s der.
Ice beslutningstagere
Før regnen kan falde – i det mindste i tempereret klima – vandet i skyerne har at fryse.
Men – og du kan ikke tro på det – nogle gange, vand ikke, 't fryse på 0C. Rent vand vil ikke fryses indtil-40C, og skyer sjældent få det koldt.
Så for at få vandet til at fryse, du har brug for hjælp. En katalysator såsom sod og støv, har man vundet, men hvis du vil have vand til at fryse til relativt varme temperaturer, sige ca-5C eller-6C, bakterier viser sig at være den bedste "is nucleators".
Cindy Morris, en plante patolog på den franske National Research Institute for Landbrug i Avignon, har peget på en bestemt bakterie, Pseudomonas syringae, hvilket er yderst effektiv til at gøre vand nedfryses.
I sin lab hun tager et glas med vand, nedkøles til-6C (og ikke frosne), og lægger i en enkelt dråbe af bakteriel kultur. Inden for cirka to sekunder, vandet har henvendt sig til is.
Det 's en imponerende demonstration. "Der 's intet magisk ved det," griner Morris. "Du kan 't bryde lovene i fysik."
Pseudomonas syringae findes på bladene af planter. Ved at danne is, bakterier skader cellernes vægge, frigive næringsstoffer, at det kan derefter foderstoffer.
Men disse organismer kan nemt få transporteres ud af vinden, og når luften i skyerne, pull off samme trick og overtale vanddråber til at fryse. Mindst, at 's teorien.
"Det 'sa store spørgsmål," indrømmer Morris. "Er de involveret i de begivenheder, der fører til regn dannelse Fordi hvis de er – disse bakterier er produkter fra landbruget – ikke landbruget har nogen konsekvens for den mængde regn, der kunne blive dannet"
Regn beslutningstagere
Denne teori om en naturlig cyklus mellem afgrøder og skyer er en af de mest spændende ideer til at dukke op i denne nye videnskab, der undertiden kaldes bioprecipitation.
Morris har en række forsøg i gang for at forsøge at påvise, hævet over enhver tvivl, at disse bakterier kan transporteres i luften. At bevise, at i det mindste en del af denne videnskabelige puslespillet.
Så hvis – og det 'sa stort hvis – disse forskere kan bevise, at biologiske partikler spiller en væsentlig rolle i nedbør, kan det være muligt at manipulere den proces
David Sands, professor i plante patologi på Montana State University, viser, at uden den rigtige afgrøder, der won 't være regnen.
"I Darfur, eller endog i Australien, hvor de Haven 't havde regn, vi kunne gøre de forkerte ting ved ikke at kontrollere vores overgræsning, som ikke vokser sorter af hvede eller byg, der kan understøtte disse bakterier," siger Professor Sands.
Afgrøder for at ændre vejret Måske at forskeren stående på taget i at hælde regn isn 't så vanvittigt efter alle.
Grænser er på Radio Fire på 2100 BST den 15. juni.
Jeg har idag købt mig en super lækkert sort lædersofa, den er lækker. Konen laver ikke andet end og putte læbestift på den. Ellers ikke så meget.
Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog
folkeskolen således 88 pct. af eleverne på 8.-10. klassetrin. I 2004 er denne andel faldet til 69 pct.
Udviklingen har vakt bekymring, fordi det kan blive vanskeligt at udvikle en kommunal folkeskole,
der kan matche fremtidens udfordringer, hvis en stor del af de ressourcestærke elever søger over i
privat regi.
Analysen ser derfor på hvilke forskelle, der er i elevernes sociale baggrund de forskellige
skoleformer imellem.
Når det gælder private grundskoler, viser analysen, at der er en større andel af børn fra hjem med en
videregående uddannelse og høje indkomster end i de kommunale grundskoler. Der er imidlertid
stor forskel på de private grundskoler. Eksempelvis går 21,9 pct. af eleverne i de private grundskoler
i skoler, hvor der er mere end 15 pct. forældre uden erhvervsuddannelse. Samtidig er
forskellene kommunetyperne imellem større end forskellene skoleformerne imellem. Der er således
en mindre andel af akademikerbørn i private grundskoler blandt de børn, der kommer fra mindre
kommuner i provinsen, end der er i kommunale folkeskoler i København. Dette afspejler, at der er
relativt få akademikerfamilier i de små provinsbyer.
Ser vi på efterskolerne, er den sociale sammensætning blandet – og i øvrigt forskellig i 9. og 10.
klasse. I 9. klasse ligner den sociale sammensætning i høj grad den, man finder i de kommunale
skoler, men der er langt færre børn fra de etniske minoriteter. Til gengæld går næsten en tredjedel af
de børn, der er eller har været omfattet af en kommunal børnesag, i efterskole, selv om disse kun
rummer 11 pct. af alle 9. klasses elever.
Det er essensen af rapporten “Offentlige og private skoler”, som vi fik udleveret i dag. Der kommer snart en case på baggrund af den.
Den mad børn spiser, mens de er i skole og dag- og fritidsinstitution, har central betydning for
deres sundhed, idet børn indtager op til halvdelen af deres måltider i løbet af en skole- og
institutionsdag.
I arbejdet med mad til børn i skoler og institutioner, rejser der sig ofte spørgsmål om – hvad og hvor
meget børn bør spise for at få opfyldt deres behov for næringsstoffer og energi. Indtil nu har der
ikke været offentliggjort et vejledende sæt retningslinjer for maden på skoler og dag- og
fritidsinstitutioner i Danmark, der har kunnet give svar på ovenstående.
Danmarks Fødevareforskning har på denne baggrund udviklet forslag til retningslinjer for sund kost
i skoler og institutioner. Dermed er der skabt et grundlag for, at kommuner og de enkelte skoler og
institutioner kan tilbyde sunde og attraktive måltider i overensstemmelse med de Nordiske
Næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Retningslinjerne giver eksempler på, hvordan
måltiderne kan sammensættes, så de lever op til gældende anbefalinger for aldersgrupperne 3-6
år, 7-10 år og 11-15 år.
Jeg har overvejet at blive noget med kostvejledning, så derfor synes jeg det er interessant læsning. Jeg har desværre fået linket væk, men find resten på Google.
Jeg læste forleden et glimrende indlæg der handlede om hvorfor man IKKE skulle deltage i konkurrencer om søgemaskineoptimering. Ikke at man skal lede længe efter en årsag til ikke at gøre det, men det overrasker mig bare, at disse såkaldte konkurrencegener ikke tænker så langt. Tænk at ville sætte kunderne på spil for at vinde en søgemaskine-konkurrence (med mindre de selvfølgelig ikke har ret mange kunder).
Nå, men konkurrencer på et site om dating kan til gengæld være lige præcis dét der gør forskellen på flere hundrede tusinde kroners omsætning i måneden. Lidt sjovt at der er så stor forskel.
Jeg kan ikke lige komme i tanker om hvordan man kan lave konkurrencer indenfor tryksager, men mon ikke det kan lade sig gøre. Man kunne jo udlodde visitkort til en vinder eller noget.
Opret en hjemmeside som er professionel indenfor kun 8 dage… Giv den gas! Og så skrives vi ved